Kongens Have er Odenses ældste have og et centralt grønt område mellem centrum, banegården og havnen. Havens historie er tæt forbundet med Odense Slot, og i dag danner de grønne omgivelser ramme om blandt andet gåture, picnic, leg og sommerkoncerter.
Rundt i haven finder du kunst og skulpturer fra forskellige tidsaldre, blandt andet bronzestatuen af Kong Frederik VII fra 1868. Kombinationen af natur, kunst og historie gør Kongens Have til et hyggeligt sted at tage en pause under et besøg i Odense.