Timm Vladimirs madkurser er baseret på idéen om at have det sjovt i køkkenet. Her handler det ikke om konkurrence eller om at være den bedste, men om at få køkkenerfaring i en afslappet, hyggelig og ambitiøs atmosfære. På deres hjemmeside kan du vælge blandt et bredt udvalg af madkurser. Lær for eksempel at tilberede retter fra det nordiske køkken, skandinavisk gourmet, eller mixe lækre cocktails, deltage i "bøf og bajer" og meget mere.
Timm Vladimir, der er dobbelt Masterchef-vinder, kogebogsforfatter og tv-vært, står selv bag nogle af kurserne. Når han ikke underviser, er det andre passionerede madentusiaster – som kokke, bloggere og madskribenter – der deler deres madglæde og viden med dig. Der er også mulighed for at arrangere private events for grupper.