Moltkes Palæ har tidligere fungeret som bolig for bl.a. adelsmænd, grever, storkøbmænd, en enkedronning og en statsminister. I dag benyttes palæet til afholdelse af konferencer, møder, middage og fester i Københavns mest unikke og bedst bevarede historiske omgivelser. Palæet blev opført i 1702. Der er plads til store arrangementer med op til 750 gæster, fordelt over hele palæet, i de mange sale og saloner. Der er også små saloner til mindre selskaber. Bygningen Moltkes Palæ er i dag ejet af Håndværkerforeningen København.