Kunsthal Aarhus er et udstillingssted for samtidskunst med en historie, der går helt tilbage til 1917. Her kan du opleve skiftende udstillinger med både nye og etablerede kunstnere i forskellige kunstneriske udtryksformer.
Ud over udstillinger byder Kunsthal Aarhus løbende på blandt andet omvisninger, koncerter og andre kulturelle arrangementer. Kunsthallen har også en café, hvor du kan tage en pause under besøget. Der er gratis entré til Kunsthal Aarhus.