| Julen er snart over os – og der er plads til både Julemanden, bilen og gaverne!
Læs hele historien her
Reglerne for parkering er de samme året rundt – uanset vejret. Er der et krav om en P-tilladelse, så skal du bruge sådan en i både sol, regn og sne. Er der en tidsbegrænsning på fx 2 timer – så skal den overholdes både sommer og vinter.
Hvis bilen er dækket af sne, børster P-vagten meget forsigtigt sneen væk fra forruden, så man kan se om P-skiven er indstillet korrekt, eller om der er en gyldig tilladelse. Er bilen tildækket af et dækken, vil P-vagten forsigtigt løfte dækkenet.
Hvis sneen falder i så store mængder, at du fx har parkeret din bil, som så sidenhen er blevet lukket inde i snedrive. I de tilfælde kan du ikke flytte bilen i tiden. Hvis myndighederne fraråder al udkørsel, kan du naturligvis heller ikke nå at flytte bilen. Og så kører P-vagterne selvfølgelig heller ikke ud. Men når det igen er muligt og tilladt at køre ud, så starter kontrollen også igen, og vi vil så forvente, at du flytter bilen.
”Vores P-vagter udviser konduite, når der falder meget sne, men befinder man sig i en situation, hvor man ikke har mulighed for at overholde reglerne og flytte sin bil i tide – fx hvis man har motorstop, er sneet inde eller kørt fast, så er det vigtigt, at man tager sine forholdsregler og forsøger at afslutte parkeringen hurtigst muligt. Skulle man få en afgift, som man mener er uretmæssigt pålagt pga. situationen, så kan man lave en indsigelse via vores hjemmeside. Så vil vores sagsbehandlere foretage en konkret vurdering”, udtaler Alex Pedersen, adm. dir. i Q-Park.