Lyngby
Pladsen mellem Magasin og P-huset er sammen med pladsen foran Kulturhuset blevet forvandlet til et hyggeligt torv.
Bilerne er blevet rykket væk fra butiksfacaderne, så der er blevet plads til flotte vinduesudstillinger og restauranter med fortovsservering.
De små boder med kaffe, is, frisk frugt, eller hvad sæsonen byder på, fuldender pladsen.
Hvor der før var en kedelig parkeringsplads, er parkering, shopping og byliv blevet integreret i et populært samlingspunkt midt i Lyngby.